Referencer
“
Jeg har haft den fornøjelse at samarbejde med Mads Koch Hansen gennem nogle år. Både i det gode løbende samarbejde mellem kommune og sygehus og gennem nogle særdeles vellykkede tværsektorielle projekter i forhold til det nære sundhedsvæsen.
Jeg har oplevet en topleder med stort strategisk overblik og tydelighed samt en stærk organisationsforståelse. Mads besidder samtidig nogle enestående relationelle og kommunikative kompetencer. Det betyder, at han som få andre kan engagere, skabe udvikling og sikre følgeskab.
Jeg er overbevist om, at Mads også som konsulent kan bidrage meget positivt til opgaveløsningen i mange forskellige slags organisationer og sammenhænge.
Claus Svold
Børne- og Ungedirektør ved Vejle Kommune
“
Jeg skal varmt anbefale Mads Koch Hansen. Han har været en særdeles velfungerende lægefaglig direktør for Sygehus Lillebælt. Han har et stort engagement i udvikling af den danske sundhedsvæsen og vist interesse i, at hver enkelt patient får den bedst mulige service.
Han har dyb indsigt i både det primære og det sekundære sundhedsvæsen, har stort blik for sektorovergangsudfordringer, er god til at identificere barrierer og mindst lige så god til komme med løsninger. Hans stil er åben, lyttende og fordomsfri og han er god til at skabe engagement.
Det har været en glæde at samarbejde med Mads Koch Hansen gennem de senest mange år.
Jens Søndergaard
Professor, forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog, ph.d.
IST – Almen Praksis ved Syddansk Universitet
“
Mads har ikke alene været min lægelig direktør fra 1.2.19-1.2.20, men han fungerede også som sparringspartner og coach, og jeg har sat stor pris på samarbejdet.
Mads er god til at lytte, til at spørge nysgerrigt og interesseret, og jeg har oplevet en oprigtig interesse i, hvordan jeg ser tingene. Mads er heller ikke bange for at spørge åbent og kritisk på en konstruktiv måde og altid med et smil og venligt, og jeg er blevet bakket op uanset, hvad jeg har svaret. På den anden side er Mads heller ikke bange for at bringe sig selv, sine erfaringer og meninger ind i samtalerne, og det har jeg sat stor pris på – for mig er det meget lettere at få sparring af en person med mening end med en utydelig person.
Formålet med sparringssamtalerne har aldrig været at opnå enighed, men at jeg (og måske også Mads) skulle blive klogere. Samtalerne med Mads har beriget min udvikling som leder i min ansættelse på SLB.
Karina Bækby Houborg
Ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital
“
Mads er en leder, der meget let får følgeskab og som er eminent god til at skabe relationer. Den kombination er virkelig stærk, når man skal flytte noget.
Jeg har været utrolig glad for at arbejde sammen med Mads. Han har en meget smittende energi og en masse af sund fornuft, og det gør samarbejdet sjovt og motiverende.
Dorthe Crüger
Læge PhD. Koncerndirektør Region Hovedstaden, Tidl adm direktør på Sygehus Lillebælt. Tidl formand for kræftens Bekæmpelse. Medlem af ledelseskommissionen og ledelses ambassadør