Vision for sundhedsområdet

Ledelse med udgangspunkt i den patientoplevede kvalitet.

Line Gade har lavet en podcast med mig i serien “Sundhed Visioner“

“Patienters oplevelser skal være omdrejningspunktet for ledelse i sundhedsvæsenet. Det mener Mads Koch, som efter en karriere som både lægelig leder, formand for Lægeforeningen og sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, nu har taget springet til en tilværelse som rådgiver og konsulent i eget firma

Du kan forvente at høre rigtig meget om, hvordan og hvorfor man kan og bør lede med udgangspunkt i det, patienter oplever. Og så svarer Mads naturligvis også på spørgsmålet om, hvad han ville ændre, hvis han fik superkræfter.” hør podcasten nu – god fornøjelse

Se debatindlæg her

Når vi som borgere bliver syge eller på anden måde får brug for sundhedsvæsenet, skal vi være sikre på, at vi bliver mødt og hjulpet i forhold til vores behov. Vi skal forvente sammenhængende løsninger, og der skal være fokus på, at opgaverne løses der, hvor man er bedst til det – både fagligt, geografisk og på rette ledelsesniveau.

Borgeroplevet kvalitet

Borgernes oplevelse og tilfredshed når de tager kontakt til sundhedsvæsenet, bliver henvist, undersøgt, plejet og behandlet, må være en helt grundlæggende kvalitetsparameter i sundhedsvæsenet. Vi har i mange år målt patienternes tilfredshed med sygehusydelserne, og dette bør udbredes til den samlede sundhedsindsats. Disse data vil være særdeles brugbare til at identificere de områder, hvor man ikke lykkes med opgaven og selvfølgelig også der, hvor borgerne oplever sammenhæng i sundhedsopgaven. Den borgeroplevede kvalitet er afgørende for, om det samlede sundhedsvæsen faktisk kommer i mål.

Fælles beslutningstagning

I rigtig mange situationer har man som borger eller patient faktisk et reelt valg mellem forskellige behandlinger eller slet ingen behandling. Ved at blive bevidstgjort om denne valgsituation og få viden om, hvad forskellige muligheder betyder, kan vi for alvor inddrage patienterne i deres behandlinger. Vi skal systematisk have styrket fælles beslutningstagning og dermed øge de sundhedsprofessionelles samarbejde med patienterne om valg af rigtig og relevant behandling, som støtter op om patienternes egne præferencer.

Der er selvfølgelig fortsat situationer, hvor det ikke giver mening og patienter, der gerne lader andre om at træffe beslutningerne om, hvad der er bedst – men vigtigt at så mange som muligt tilbydes muligheden.

Folkesundhed

Vi har lige for nyligt set, at regering og folketinget endelig har prioriteret en styrket indsats mod rygning. Det er helt afgørende, at den samlede sundhedsindsats får et styrket fokus på forebyggelse og en rettidig og evidensbaseret indsats. Der er i den grad brug for, at især kommunerne får tænkt sundhed ind i mange flere forvaltninger end der, hvor der traditionelt planlægges og løses sundhedsopgaver. Børne-unge området, skolerne, bosteder, jobcentre, infrastruktur, alkoholbevillinger og ældrepleje er alle eksempler på områder, hvor der kan gøres en betydelig indsats for folkesundheden. Det kan være en opgave, der er svær at løfte alene. Det forpligter øvrige aktører til at bidrage – der er nok at gå i gang med.

Flere kommuner har taget gode initiativer indenfor rygning, og andre arbejder med fald-forebyggelse for ældre. Alle har en indsats for spædbørnene. Det er godt, men det er ikke godt nok. Hjælp til rygestop, misbrugsbehandling og det socialpsykiatriske område håndteres alt for uensartet og er ikke i tilstrækkelig grad vidensunderbygget og datadrevet.

Værdiskabelse

Overalt i den offentlige sektor har vi en pligt til at sikre, at de indsatser, vi laver, er vidensbaserede, og at vi skaber reel værdi for de mennesker, vi ønsker at hjælpe. Derfor er et kontinuerligt fokus på værdiskabelse afgørende. Det vi laver, som ikke skaber værdi kan omtales som spild. Så når fokus er på det værdiskabende, må man også sikre identifikation af spild. Spild er et grundelement i lean-tænkning. Men selvom den offentlige sektor på ingen måde er at sammenligne med bilproduktion, er der rigtigt meget vundet ved at mindske spild. Det gælder dårlig planlægning og sammenhæng, ressourceknaphed og arbejdsglæde. Men mest af alt gælder det den oplevelse, man har som borger i et system, hvor tandhjulene ikke passer sammen – hvor alle spilder tiden og ressourcerne bruges forkert.
Værdi skabes, når vi tager udgangspunkt i de reelle behov som patienter og borger har, og bruger det som målestok for, hvad der er vigtigt.

Ledelse

Det findes mange dygtige ledere i det offentlige. Som beskrevet i ledelseskommissionens betænkning er opgaven mangfoldig og krævende. Der skal være fokus på værdiskabelse, og man skal som leder sikre et stærkt fagligt grundlag for arbejdet.
Min opfattelse af ledelse er, at ledelse drejer sig om mennesker – motivation og relationer. Lederne skaber resultater gennem medarbejderne og har en stor opgave i at tydeliggøre målet med indsatsen og sikre gode rammer for udførelse af arbejdet. Vi skal på alle niveauer sætte de bedste teams, og det gælder især, når lederne skal vælges og udpeges. Langt de fleste motiveres af tydelighed omkring opgaver og forventninger, og de fleste mister motivationen, hvis opskriften defineres langt fra der, hvor arbejdet foregår.

Vi har mange gode offentlige ledere, og de bliver kun bedre af at få lov til at lede på de områder, hvor de har ansvaret. Det kræver tillid og respekt og igen, at der udstikkes rammer og opgaver, men med ansvar og ledelsesret på alle niveauer.